General Information om vores spansk skole - Debla

Información general

  • Home
  • GENEREL INFORMATION

GENEREL INFORMATION

Debla Skole
solterrasser malaga

GENEREL INFORMATION

Debla tilbyder spanskundervisning i Málaga. Vi underviser udlændinge fra mange lande (Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Italien, Kina, Japan, Korea, Rusland, Schweiz, England osv. osv.) i spansk. Debla blev grundlagt i 1979 i Málaga og er certificeret af “El Instituto Cervantes”. Skolen ligger i en typisk andalusisk bygning i et af de bedste områder i Málaga, kun 5 minutters gang fra stranden og 10 minutters gang til centrum.

Vi tilbyder både spanskundervisning til individuelle samt til skolegrupper. Vi har en bred vifte af spanskkurser: intensive og superintensive kurser, privattimer, eksamensforberedelser til DELE og SIELE, danse-, guitar- og flamencolektioner samt meget mere. Derudover organiserer vi dagligt aktiviteter og udflugter for at integrere vore elever i sproget, kulturen og gastronomien. Alt dette er med til at gøre dit ophold på Debla til en uforglemmelig oplevelse.

SKOLEN

På skolen finder du en dejlig have og adskillige solterrasser med en flot udsigt over Middelhavet. Klasselokalerne er solfyldte og indrettet med moderne undervisningsmidler. Debla har Wi-Fi i hele bygningen, computere, et lille bibliotek samt et lille cafeteria, hvor du kan købe drikkevarer og snacks.

På Debla tilbyder vi også andre services, eksempelvis indkvartering og transport fra og til lufthavnen.

I administrationen taler vi spansk, tysk, dansk og engelsk.

VORES FILOSOFI

Debla er en mindre skole - vi modtager omkring 1400 elever om året - hvilket betyder, at vi har mulighed for at tilbyde hver enkelt elev en personlig service.

Vore spanskkurser i Málaga er af høj kvalitet. Vi har udviklet vores eget undervisningsmateriale, og gennem 39 år er det løbende blevet revideret af vore lærere. Derudover, gør anvendelsen af nye teknologier undervisningen mere levende .

Hele Deblas team har, lige fra start af, haft et godt kendskab til hver enkelt elev, om det så er i forbindelse med undervisningen eller ved et af de mange arrangementer på skolen eller under de aktiviteter, der arrangeres udenfor undervisningstiden. Fra første dag bliver eleverne mødt og udfordret af det spanske sprog, både på skolen og andetsteds. Vores lærere tager ofte eleverne med ud af klasseværelserne, så de får mulighed for at kommunikere på spansk i reelle dagligdagssituationer.

LÆR DEBLAS TEAM AT KENDE

Debla er dannet af en gruppe entusiastiske profesionelle, der elsker at lære fra sig, men ikke kun sproget, også om den spanske kultur, gastronomi, den spanske livsstil osv. Og hvis der er noget, som karakteriserer Debla, så er det den individuelle måde, vi behandler vore elever på, samt det familiære miljø.

På Debla tror vi på, at den bedste måde at lære spansk på, er at leve sig helt ind i den spanske kultur med et program, som tillader dig at kombinere undervisning og fritid og have nogle gode oplevelser med dine medstuderende.

Hvad er det, der gør os til et team? Vi elsker Sydspanien og vi elsker at undervise. Undervisning er for Debla-teamet ikke kun et job, det er en livsstil.

Vores motto er: “kulturforskelle udvider horisonten og beriger os som mennesker”

Tony
Lærer

Han er født i Montilla i Cordobaprovinsen og har boet i Málaga siden 2009. Han elsker god musik, god mad og være på landet. Han siger altid, at det bedste ved at arbejde på Debla er, at han samarbejder med venner, der danner en familie. Han er den perfekte person at henvende sig til hvis man er i tvivl om hvilkensomhelst ting indenfor det spanske sprog.

“Sådan beskriver hans kollega Juan ham”

Lærer Spansk sprog Juan
Juan
Lærer

Juan er et af de mennesker, som gør dig glad, bare du ser på ham. Han repræsenterer i høj grad Deblas filosofi hvad personlig service angår. Han er yderst positiv og energisk og får vores elever til at føle sig hjemme.

“Sådan beskriver hans kollega Miguel ham”

Lærer Spansk sprog Amaya
Amaya
Lærer

Lige fra det øjeblik Amaya trådte ind af døren på Debla i 2002, har hun levet og åndet for skolen. Hun koordinerer lærerne, er selv lærer, kollega og frem for alt en god veninde. Hun er altid interesseret i at lære nye ting indenfor spanskundervisningen. Vore elever elsker hende for den måde, hun er på og for hendes måde at undervise på. Hun er intelligent, kultiveret, morsom og meget aktiv. Hendes hobbier er fotografi, de sociale netværker, moderne kunst og kunstudstillinger.

“Sådan beskriver hendes kollega Kirsten hende”

Lærer Spansk sprog Pepe
Pepe
Lærer

Han elsker musik, og spiller guitar med den samme begejstring som han underviser vore elever i spansk grammatik. Han holder af at læse en god bog, er meget interesseret i at læse om det spanske sprogs udvikling. Han er fantastisk i en diskussion og til at lytte til elevernes fortællinger. Hans timer er morsomme og altid fulde af overraskelser. At lære og at have det sjovt er altid muligt i Pepes timer.

“Sådan definerer hans kollega Tony ham”.

Administrationen...

Spansk sprog Kirsten
Kirsten
Direktør

En lidenskabelig, glad og temperamentsfuld kvinde, er den bedste beskrivelse for vor direktør. Hun er født i Danmark, men har boet i Málaga siden 1979, da skolen blev startet. Hun er vild med kunst, lange vandreture, god mad og nyder livet. Her på skolen er hun den der organiserer, leder, motiverer, lytter, evaluerer, giver gode råd…….. Lidt af hvert.

“Sådan definerer hendes kollega, Pepe hende”

Spansk sprog Miguel
Miguel
Vicedirektør

Man kunne næsten sige, at Miguel er født på skolen og at de er vokset op sammen. Han kender alt til, hvad der foregår på Debla. Han er en fantastisk leder, kollega og ven. Han tager sig altid meget af hele vort personales velbefindende. Hans konstante ønsker om at forbedre skolen og introducere nye ting motiverer hele personalet. Jeg kunne ikke forestille mig Debla uden Miguel.

“Sådan beskriver hans kollega, Amaya ham”

La historia de Debla

  • 1

    1979 – Se funda Debla, una de las primeras escuelas de español en Málaga. La escuela es fundada por Kirsten en el barrio de Pedregalejo.
  • 2

    1992Nace la asociación EEA ( Asociación de Escuelas de Español para Extranjeros de Andalucía).
  • 3

    1994 – Debla se traslada a Camino del Monte (situada a 10 minutos caminando del centro histórico y a 5 minutos de la playa).
  • 4

    1997 – Nace la asociación ACEM ( Asociación de Centros de Español de Málaga).
  • 5

    2007 – Debla Obtiene el certificado del Instituto Cervantes.
  • 6

    2012 – Se incorpora Miguel, hijo de Kirsten.

Hvorfor en guitar?

Deblas logo har en spansk guitar; et instrument, som man forbinder med flamenco. En “Debla” er navnet på en gammel flamencomelodi.. Nogle af Deblas ekspertiseområder er guitarlektioner og flamenco. Hvis du vil vide mere omkring denne undervisning,   klik her